Hvad er kraniosakralterapi?

Kraniosakralterapi er en blid behandlingsform, der gennem afspænding og forskellige behandlingsteknikker på knogler, membraner og hjernevæske påvirker kroppen, så den kommer i balance igen.

Kranio-Sakral betyder kraniet - korsbenet. Det kranio-sakrale system består af:

kraniet
rygsøjlen
korsbenet samt halebenet

Disse knogler danner rammen om vores centralnervesystem, der betår af hjernen, rygmarven og rygmarvsnerverne.
Centralnervesystemet er beskyttet af hjernevæske, membraner, bindevæv, muskler og Kranio-Sakral Systemets knogler.Tilsammen udgør dette helheden i Kranio-Sakral Systemet.

Behandlingen tager udgangspunkt i den Kranio-Sakrale Puls, der er den rytme, hvormed hjernevæsken pumpes rundt omkring hjernen og rygmarv.

Behandlingsformen udføres i dag af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og alternative behandlere.